top of page

Børn med særlige behov

 Jeg arbejder med individer, par og familier, der har brug for hjælp til at navigere i den forandring, det er at få et barn med særlige behov. Som forældre kan det være svært at dele de mange svære tanker og følelser, der er relateret til at have et barn med særlige behov. Frygt, skam, sårbarhed, vrede, magtesløshed, sorg, ensomhed, utilstrækkelighed samt manglende accept er nogle af de følelser, der kan være svære at håndtere, fordi kærligheden og sårbarheden er så stor. Man kan have svært ved at følge hinanden i processen og nå til enighed om, hvordan man skal håndtere, agere i og acceptere det, som er blevet ens fælles livsvilkår. Nogle oplever at de udvikler stres, angst og depression, og har svært ved at finde fodfæste.

​

Sammen taler vi os ind i en fælles forståelse for den proces, du/I er i, hvor vi nænsomt skaber plads til jeres forskelligheder og jeres individuelle behov. Sammen vil vi styrke dig og din familie til et liv, hvor der er plads til alle familiens medlemmer.

I processen bearbejder vi det svære og sårbare og sætter lys på de mange muligheder, der gør det lidt lettere at skabe mere overskud, lethed og glæde i jeres helt særlige liv.

​

Som familiemedlem til et barn med særlige behov eller handicap kan du vælge at få støtte, inspiration og hjælp individuelt, i jeres parforhold, som familie eller i et gruppeforløb.

​

Kontakt mig, hvis du har brug for en uforpligtende snak om, hvordan jeg bedst muligt kan hjælpe dig/jer.

Forældre til børn med særlige behov

Min historie

At jeg i min praksis har valgt at have ekstra fokus på forældre til børn med særlige behov, er ikke et tilfældigt valg. Vores yngste søn er et specialbarn med en meget sjælden kromosomafvigelse kaldet 2q37 Deletion Syndrome. En kromosomafvigelse, som gør, at han er udfordret kognitivt og fysisk, og derfor skal have hjælp og støtte til mange ting resten af sit liv.

 

Jeg ved og føler derfor på egen krop, hvordan det er at være forælder til et barn med særlige behov og kender til de udfordringer, som vi  forældre kan stå overfor.

I mit arbejde med forældre til børn med særlige behov, er jeg stødt på mange, der har brug for hjælp og støtte til at få overskud og plads til at styrke sig selv. En hjælp til at få det bedst mulige ud af det liv og de livsvilkår, som følger med at have en familie der skiller sig ud fra det typiske.

Forældre til børn med særlige behov, diagnoser, ADHD, autisme, angst, psykiske llidelser

Udbytte og indvirkning

I mit arbejde med familie med børn med særlige behov, tager jeg som altid udgangspunkt i hvad der rører sig netop i dit og jeres liv. Det kan være mange forskellige ting, der er på spil, og vi kan være forskellige steder i vores proces. Derfor er der ingen forløb der er ens. Sammen taler vi os ind i, hvor der er du/I har brug for ekstra støtte og vejledning. Nedenstående er nogle af de emner jeg støder på, og udfordringer, som jeg arbejde med i mit arbejde med familie til børn med særlige behov.

  • Accept af jeres livsvilkår. Måske har I svært ved at acceptere jeres nuværende livssituation og at give slip på det liv, I drømte om, før jeres liv ændrede sig for altid.

  • At finde et nyt ståsted i livet og genopbygge forbindelsen til jer selv og hinanden.

  • At få hjælp til at håndtere de mange svære og til tider modstridende følelser, der kan opstå ved at have et specialbarn. Måske oplever I skyld, skam, afmagt, utilstrækkelighed, ensomhed eller frygt.

  • At dele, sætte ord på og få indsigt i de følelser og tanker, som I hver især oplever i forbindelse med at have et barn med handicap.

  • At opnå en fælles forståelse for jeres situation og muligheder.

  • At identificere og bruge de ressourcer, der ligger i jer selv og i familien.

  • At lære at regulere dit eget nervesystem og co-regulere sammen som familie.

  • At lære at sætte sunde grænser og praktisere selvafgrænsning.

  •  At genfinde kærligheden og jeres fælles styrke som familie.

  • At skabe plads til eventuelle søskendebørn i familien og deres behov.

Sophie Vedel Dalgaard

©2023 by Sophie Vedel Dalgaard

  • alt.text.label.Instagram
bottom of page