Sophie Vedel Dalgaard
Om
Mit navn er Sophie Vedel Dalgaard, jeg er født i 1975. Jeg er gift med Anders, som jeg har været sammen med gennem 25 år. Vi bor sammen på Frederiksberg med vores tre børn.
Jeg er uddannet Familie- og Psykoterapeut fra Black Bird Institute. Desuden er jeg uddannet life- og business coach fra Sofia Manning (2018), og certificeret gruppefacilitator hos Lykke Rix (2019). Oprindeligt er jeg uddannet Cand. Comm, og har tidligere arbejdet med Kommunikation, PR og markedsføring, inden for velgørenhed og i TV-branchen.
Som Familie- og psykoterapeut er jeg meget interesseret i at arbejde med parforhold, da denne relation er så afgørende og vigtig for vores trivsel. Ikke blot som individer og parter i et nært forhold, men også som et anker og toneangiver i en eventuel familie. For at styrke min indsigt i de mange forskellige relationer og synergier, der kan opstå i parforholdet, og for at kunne hjælpe par, der mangler støtte nu og her, arbejder jeg ved siden af min praksis, som frivillig på Partelefonen hos Center for familieudvikling.
Jeg har ligeledes et særligt varmt hjerte for at støtte og hjælpe familie med specialbørn.. Jeg har personligt erfaret, hvordan pludselige ændringer i ens livsvilkår kan have stor effekt for hele families trivsel. Derfor har jeg gennem de sidste fire år arbejdet med pårørende, både individuelt, som par eller i mine gruppeforløb for pårørende.


Jeg er medlem af Dansk Psykoterapeutforening og arbejder ud fra deres regler om etik og tavshedspligt.
Jeg deltager løbende i relevante kurser, workshops og foredrag for at holde mig opdateret om den seneste udvikling og forskning inden for faget.
For at være bedst rustet til et nuanceret og kontaktfuldt arbejde med mine klienter, modtager jeg selv løbende supervision og egenterapi.